Morton Feldman: projection 1

Dette stykke er min version af Morton Feldmans projection 1 for solo cello. Jeg har længe været fascineret af Feldmans musik, og synes at netop dette stykke er meget interessant. Selv om det er grafisk noteret er det utrolig nemt at gå til (faktisk er det mere eller mindre umiddelbart forståligt og læseligt), og på trods af den grafiske notation synes jeg at det er et meget musikalsk stykke.

Jeg fandt det dog en anelse svært at arbejde med. Feldman har sagt om projection-værkerne at det ikke var hans ide at "komponere", men at projektere lyde i tid, fri for en kompositorisk retorik. Af denne grund er stykkerne meget abstrakte og pointillistiske, med så godt som ingen sammenhæng mellem de enkelte toner.

Mit mål var derfor at forsøge at skabe denne sammenhæng, men da de fleste ting i stykket er specificeret havde jeg kun selve tonehøjderne at arbejde med. Feldman går ud fra tre forskellige måder at frembringe toner på (pizzicato, arco, flageolet), og deler hver gruppe op i tre registre (høj, mellem, dyb). Jeg fastlagde hvert register til bestemte oktaver således at hver tonefrembringelsesmåde har et omfang på tre oktaver. Problemet var at tonerne hopper frem og tilbage mellem de forskellige registre, så jeg indså at jeg var nødt til at fastlægge tonehøjderne ud fra meget klare principper hvis jeg skulle få dem til at hænge sammen.

Jeg valgte at gå trinvis nedad i en durskala (Bb-dur), med den eneste regel at undgå noner. Denne regel kan man se i brug allerede i starten at stykket. Den første tone, Bb, burde efterfølges af et A, men da dette ville resultere i en none går jeg videre til G i stedet for. Derefter ville jeg gerne bruge det A jeg sprang over, men da det igen ville frembringe en none går jeg videre til F. Først derefter kommer A'et, hvorefter jeg går videre fra Eb, osv.

På den måde får jeg en klar nedadgående bevægelse i hele stykket, men med tertser/sekster og kvarter/kvinter her og der. Jeg synes det sammensatte tonerne på en smuk måde og formede stykket til en lang melodi som føles "rigtig", men som er ganske uforudsigelig!