O Haupt voll Blut und Wunden

Dette værk gør brug af en ide som går ud på at tage en eksisterende melodi og lægge den oven på sig selv med den simple regel ikke at brug to toner der står ved siden af hinanden.

Jeg bestemte mig for at bruge O Haupt voll Blut und Wunden, som er en af de J.S. Bach melodier som jeg holder mest af.

Her er et eksempel med ord på hvordan ideen fungerer. Hvis jeg tager sætningen "Jazz is not dead, it just smells funny" (Frank Zappa) og lægger den oven på sig selv uden af bruge to bogstaver ved siden af hinanden bliver resultatet noget i retning af dette:

Jazz is not dead, it just smells funny - Jazz is not dead, it just smells funny
Jazz is not dead, it just smells funny - Jazz is not dead, it just smells funny
Jazz is not dead, it just smells funny - Jazz is not dead, it just smells funny
Jazz is not dead, it just smells funny - Jazz is not dead, it just smells funny
Jazz is not dead, it just smells funny - Jazz is not dead, it just smells funny
Jazz is not dead, it just smells funny - Jazz is not dead, it just smells funny
Jazz is not dead, it just smells funny

Melodien er derfor til stede i værket på to forskellige planer: I baggrunden med en masse pauser, og som de faktisk spillede toner. Men på grund af reglen om ikke at bruge to toner ved siden af hinanden bliver melodiens rytme ændret radikalt. En gang imellem forsvinder enhver sammenhæng mellem tonerne, men til andre tider opstår der små fraser. For at forstærke disse fraser valgte jeg at inddrage altstemmen fra en af J.S. Bach koraludgaver og lægge den på de steder hvor melodien rammer dens rigtige plads

Jeg tvivler dog på at der en nogle der vil være i stand til at genkende melodien. Faktisk har værket en meget åben karakter, og man kunne sagtens foranlediges til at tro at det er skrevet ud fra tilfældigheds principper, hvilket dog på ingen måde er tilfældet. Alt er skabt ud fra den ganske enkle regel, som fuldstændigt ændrer melodiens karakter. Når den bliver spillet med sin originale rytme har den retning, og hver eneste tone har sin helt klare funktion. I mit stykke er enhver form for retning og funktion væk, og musik som ligger i området mellem forskellige ting synes jeg er spændende.