Julen har bragt velsignet bud

Dette værk har udgangspunkt i John Cages værk one6 for soloviolin. Jeg har lyttet meget til det stykke og er fascineret af hvad der sker med ens opfattelse når man har hørt på den samme tone i lang tid. Man begynder at fokusere på de mindste detaljer, og øret bliver mere opmærksom på overtone verdenen.

Samtidigt er jeg meget interesseret i Morton Feldmans sene værker, hvoraf nogle varer flere timer. En af de ting der interesserer mig ved dem er at de har en retning som Cages værker for det meste er foruden, da han gik ud fra tilfældigheds principper. Feldmans musik kan til tider synes statisk, men det er de ikke - musikken bevæger sig bare så langsomt fremad af man har svært ved at opfatte det. Men hvis man forbliver koncentreret sker der noget magisk, og man begynder at lytte på en helt ny måde (hvilket dog er umuligt at forklare med ord).

Derfor søgte jeg at få en retning på Cages værk, og hvilken bedre måde at gøre det på end at tage udgangspunkt i en melodi. Jeg valgte Julen har bragt velsignet bud, som er en af de smukkeste sange af C. E. F. Weyse. Til mit værk tog jeg ganske enkelt melodien og udvidede den så hver ottendedelsnode varer 30 sekunder. Det giver en samlet varighed på 48 minutter. Bue positionerne er udledt af teksten således at mørke vokaler spilles sul taste og lyse vokaler udføres sul ponticello.