Lützhøft fragmenter

Dette stykke er mit foreløbigt korteste med en varighed på under 30 sekunder.

Det består af ni fragmenter grupperet i tre "satser". De enkelte fragmenter er tænkt som en gestus der enten har en opadgående eller nedadgående bevægelse, eller bliver liggende på samme tone. Jeg forsøgte at separere hver gestus fra de andre, og på den måde gøre hvert fragment unikt.

Selve tonesproget er temmelig ekspressionistisk. Mens jeg skrev stykket lyttede jeg meget til nogle af Anton Weberns tidlige atonale stykker (bl.a. bagatellerne for stryge kvartet). Men samtidigt søgte jeg en lyrisk tone, som jeg opnåede ved at bruge et harmonisk system som ligger meget tæt op ad tonalitet (en form for D dur med stref af G og A dur her og der). De melodiske linjer gør dog fortrinsvis brug af sekunder, septimer, kvarter og kvinter, hvilket slører tonaliteten og holder alting uforudsigeligt. (En anden stor indflydelse på dette stykke var John Cages Freeman Etudes som jeg lyttede meget til mens jeg skrev på stykket).

Stykket blev skrevet til violinisten Idinna Lützhøft - deraf titlen.