In the future, everyone will be world famous for 15 minutes

Efter at have søgt en form for åbenhed i lang tid, gik det op for mig at det ikke var improvisation jeg var ude efter, men en åbenhed som hos Cage, hvor der er nogle meget klare og præcise rammer som kontrollerer musikken. Dette forsøgte jeg at tilnærme mig med dette værk.

Som udgangspunkt tog jeg Andy Warhols berømte udtalelse. Den delte jeg op i fonemer, og vha. tilfældighed (en terning) fandt jeg ud af hvilken varighed og dynamik de enkelte fonemer skal have. For at gøre det mere klangligt spændende, (og for at undgå at skulle beskæftige mig med tonehøjder), bestemte jeg at det hele skulle hviskes i stedet for synges.

Åbenheden i værket består i antallet af udøvere, og i deres placering, og desuden er der en rytmisk fleksibilitet, som gør at dette værk vil være forskelligt ved hver opførelse.