parlava così piano che lo si sentiva appena

Dette stykke er opbygget af små fraser (35 i alt), og hver af dem består af en til seks begivenhed (en begivenhed er enten en tone, to toner eller tre toner sammen). Disse er komponeret ved hjælp af tilfældigheds principper hvilket giver musikken en uforudsigelig karakter som jeg godt kan lide. Fraserne er i familie med hinanden, men er alle forskellige.

Hele stykket er i Bb-dur og alle toner ligger inden for to oktaver (Eb til D). I dette mellem område har klaveret en utrolig smuk klang, og i svage nuancer smelter tonerne nemt sammen. Dette skaber små melodier mellem de enkelte begivenheder. Nogle af dem er tæt på at være tonale, men da det mest fremtrædende interval er septimen (med tertser, kvarter og kvinter ind imellem) virker tonaliteten meget fri.

Denne flydende kvalitet genfindes også i det rytmiske sprog. Med to forskellige varigheder: 3 sekunder (sort) og 6 sekunder (hvid), samt yderligere 6 sekunders pause mellem fraserne synes jeg at musikken virker meget organisk, og netop dette var vigtigt for mig.

Titlen er italiensk og betyder "Han talte så sagte at han knap kunne høres". Jeg fandt sætningen i en ordbog, og kunne godt lide den, både for dens indhold (som har åbenlyse sammenhænge med selve musikken), men også for dens rent klanglige værdi.